Spørgsmål & svar

Her finder du svar om resultat, metoder, virkning og praktik.

Klinik i København og Helsingør.

Hvad får jeg ud af hypnose og NLP?

Du får enestående mulighed for at opleve dig selv, dine omgivelser, dine muligheder og dit liv på en mere rummelig og positiv måde. Fri fra uhensigtsmæssige følelser, begrænsninger og med større livskvalitet. Det har stor betydning for forløbet og resultatet af terapien, at du virkelig har LYST til at forandre dig. Det er også en stor fordel for din udvikling, at du løbende forestiller dig, at du får stort udbytte af hypnosen og behandlingerne.

Hvor længe virker behandlingerne?

Behandlingen virker resten af dit liv, da den er baseret på at ændre din overbevisning. Metoden fungerer på samme måde, som da du som barn stak fingrene ind i ilden, fordi den var flot. Hurtigt blev du overbevist om, at ild gør ondt og det husker du til næste gang. Det vil sige, at din overbevisning er, at ild gør ondt. På samme måde vil du huske din behandling, fordi den resulterer i nye overbevisninger, som bliver lagret i dit ubevidste sind.

Kort om resultater inden for:

Stress: Hypnose og NLP hjælper dig med at ændre de overbevisninger, som giver dig stress. Terapien lærer dig at slappe af, sige fra, tænke positive tanker og at se ting i det rette perspektiv. Du genvinder dit overskud og bliver i stand til at danne dig et overblik over dit liv.

Jalousi: Hypnoterapi har en god og hurtig effekt på jalousi. De negative energier og den overaktive fantasi vil blive vendt til positive tanker og du bliver overrasket over resultaterne. Du vil opleve, at du hviler i dig selv og føler dig i ro og harmoni. Du slipper angsten for at miste og trangen til kontrol. Læs mere om behandling mod jalousi.

Fobier: Hypnoterapi og NLP hjælper dig med at fjerne fobier som for eksempel flyskræk, højdeskræk, edderkoppefobi, nåleskræk, tandlægeskræk, eksamensskræk, nålefobi, klaustrofobi – nemt og naturligt. Forestil dig, hvor rart det vil være, ofte efter bare én session, at være fri for din begrænsende fobi.

Angst: Jeg arbejder med en kombination af hypnose og NLP som effektivt hjælper både dit bevidste og ubevidste sind med at blive fri fra din angst. Terapien bevirker, at du selv kan styre dine følelser og føler dig mere rolig og tryg.

Afhængighed (fx rygning): Jeg har rigtig gode erfaringer med at anvende hypnoterapi til rygestop. Hypnose og NLP er meget effektfulde værktøjer til rygestop. Det tager en time for dig at blive ikke-ryger og du vil efterfølgende være helt fri for tanker og trang til nikotin.

Vrede: Hypnoterapi hjælper dig med at blive fri fra vrede. Hypnose og NLP er så effektivt, fordi den primære årsag til vreden ligger på et ubevidst plan. Ved at rense ud i dit ubevidste ved hjælp af hypnoterapi, vil du opleve at du bliver frigjort fra gamle, negative følelser og opnå større energi og lyst til livet.

Klinik – hypnose og hypnoterapi i København og Helsingør

Resultater · virksomheder

Jeg holder med stor succes rygestop-kurser for firmaer og deres ansatte. Jeg har dels rene firmakurser, dels forløb for firmaer; deres ansatte og eventuelle familiemedlemmer. Jeg har blandt andet arbejdet sammen med tøjfirmaet Saint Tropez, som har sendt mange medarbejdere og familiemedlemmer på rygestop-kursus – og der er 100% succes.

Kontakt mig for yderligere information på +45 2620 0701 eller via kontaktformularen.

Metoder

Hvad er hypnose og hypnoterapi?

Hypnose er en naturlig tilstand, som vi alle ganske kortvarigt er i flere gange i løbet af dagen. Som hypnoterapeut hjælper jeg dig med at opnå den naturlige og meget ressourcefulde tilstand og anvender den til at opnå de ønskede positive forandringer ved hjælp af NLP og hypnoterapi. Læs mere om hypnose.

Hvad er NLP?

En metode udviklet i 70'erne til personlig udvikling og udnyttelse af fulde potentiale. Teorien bag metoden går ud på, at der er en lang række ubevidste processer og lagringer i sindet, der styrer den menneskelige adfærd. Metoden bruges i dag inden for blandt andet: personlig udvikling, afklaring af målsætninger, kommunikation og management, optimering af sportsresultater. Læs mere om NLP.

Virkning

Hvordan virker hypnose og hypnoterapi?

Når du er i hypnose, er du i bedre kontakt med dit ubevidste sind. Det ubevidste sind er vores "biologiske harddisk". Her er alle vores indlæringer lagret; alle vores evner, ressourcer, vaner og følelser. Det er i det ubevidste sind, at du har mulighed for at skabe grobund for positive forandringer og ændre tankemønstre.

Hvordan virker NLP?

NLP handler om, at vi alle sammen opfatter virkeligheden forskelligt. Det betyder, at det nærmere er vores opfattelse af virkeligheden, der har betydning for, hvordan vi fungerer end virkeligheden selv. Ved hjælp af blide og effektive NLP værktøjer kan vi justere vores tankemønstre og dermed udnytte vores fulde potentiale.

Praktik (afbud, varighed, antal behandlinger m.m.) · Priser